Bjarne Wahlgren, DPU
Fra tilegnelse til anvendelse

Bjarne havde i indbydelsen henvist til sin tekst, 'Transfer mellem uddannelse og arbejde' som gav en god beskrivelse af den forskning, der ligger bag hans indlæg på seminaret. Han ser flere fokuspunkter i forskningen indenfor voksen-didaktik:

Kursistens behov for transfer
Det er helt afgørende at kursisten har et behov og kan se nytten ved at komme til at anvende det, som han skal lære. Det han lærer nu skal helst bruges meget snart og fx vises for de andre i næste lektion
Kursisten skal have et mål – og måske også en belønning – og han skal have tillid til at han kan nå målet.

Realkompetencer
Ud over transfer mellem læring og anvendelse kom han også ind på forskning i transfer mellem kursistens erfaringer og den kommende læring – hans realkompetencer.
Bjarne Wahlgren ser et stort potentiale i at koble kursistens ofte praktiske erfaringer med undervisningens mere teoretiske og formelle indhold. Lærerne skal differentiere mere for at inddrage kursisternes erfaringer.

Anvendelsen
Der skal skabes nogle ligheder mellem læringssituationen og anvendelsessituationen, og de fælles begreber skal pointeres for kursisterne Kursistens leder, kollegaer eller andre skal spørge til læringen og det lærte, således at både vejen til at lære det og muligheden for at anvende det gøres tydeligere for ham.

Praksislæring
Han ser ligeledes store muligheder i den forskning som tænker undervisning ud fra teorierne om praksislæring:
    At man lærer ved at gøre ’som man plejer’
    At man lærer af sine praktiske erfaringer – og af sine fejl
    At man lærer ved at reflektere

Til slut kom han ind på nogle koblinger, eller transfer-former, som er svære at få rede på:

Almen undervisning
Redskabsfag
Dannelse
Funktionalitet